Sygdomme i bevægeapparatet "reumatiske sygdomme":
4 grupper

1. Degenerative – ikke-inflammatoriske – lidelser (z.B(Deformerende slidgigt)
2. Primære inflammatoriske sygdomme (z.BLeddegigt, para- && postinfektiøs
   Gigt, paraneoplastisk gigt)
3. Metaboliske (sekundære) inflammatoriske sygdomme (z.B. Gigt)
4. Reumatiske, "ikke-inflammatoriske" bløddelsproblemer
   (z.BFibromyalgi (en kronisk smertefuld muskelsygdom)

Hovedproblemer:

• Smerter (kroniske!)
&Begrænsning af mobilitet && livskvalitet
• uarbejdsdygtighed && Tidlig pensionering

Ikke-medicinske foranstaltninger && Ortopædi

A) Ernæring

Forholdet mellem ledsygdomme og ernæring De eksisterer allerede siden Hippokrates' tid. Biokemisk forskning i de senere år har været i stand til at identificere de inflammatoriske mediatorer af reumatiske sygdomme og Forbindelser med mad
Påpeg det.

Anbefalet kost:

• med en høj andel af mikronæringsstoffer
• Sund (middelhavs- eller asiatisk-orienteret), naturlig,
  fiberrig kost med en høj andel af frugt, Grøntsager, (Fisk)
  urter og nødder, olier af høj kvalitet
• med overkommelige priser syre-base-forhold; v.aReduktion af
  • Alkalisk nedbrydende fødevarer (sukker, hvidt mel, industrielt producerede
    Dagligvarer)
  • Syredannende stoffer såsom animalsk protein &animalske fedtstoffer, alkohol, kaffe og nikotin, visse kornprodukter (z.BHvidt brød, knækbrød), visse grøntsager (z.BRosenkål, ærter, artiskokker), visse typer ost (z.B. (smelteost)

B) Sund motion

• (Udånding af CO2 = kulsyre, sved, øget iltforsyning)
  Det påvirker den samlede metabolisme og aldringsprocessen.
• Udholdenhedsorienterede sportsgrene (z.BCykling, svømning, langrend)

C) Stressreduktion, mental balance && Afslapning ---> Afspændingsøvelser muliggør bedre bearbejdning af stress og smerte.

D) Vigtige mikronæringsstoffer i ortopædi &og ved reumatiske sygdomme

C-vitamin

• C-vitamin er den mest effektive antioxidant i blodplasma.
• C-vitamin er essentielt for dannelsen af ​​kollagen.
• C-vitamin Det regenererer oxideret E-vitamin og beskytter derved lipidmembranerne (se Niki et al., 1991)
• Hydrofile rum, hvor C-vitamin fungerer som en antioxidant:
  • Celleplasma
  • blodplasma
  • Synovialvæske (væske i hulrummene i bevægelige led)

E-vitamin

• Antioxidant i cellemembraner (lipidopløselighed!)
• Det indfanger membranbeskadigende iltradikaler.
• Hæmning af NF-KB-aktivering – et protein vigtigt i immunresponset og derfor i den inflammatoriske proces (jf. Miehle, Bad Aibling, Fortschritte der Medizin 115, 1997, s.39-42)
• Inflammationsreducerende og centrale smertestillende virkninger (Indflydelse på smerteopfattelse og -bearbejdning) med en stigning i β-endorfiner (som er de mest effektive endorfiner med hensyn til smerteundertrykkelse) (jf. Edmonds et al., Ann of the rheum.Diseases 56, 1997)
• Forbedret mobilitet og forbedret generel velvære
• Lipofile rum, hvor E-vitamin fungerer som en antioxidant: v.aMembraner
• Indikationer
  • Inflammatorisk °enerative sygdomme i bevægeapparatet
  • Leddegigt && Ankyloserende spondylitis (betændelse i rygsøjlen) med patologiske immunreaktioner i leddet
  • Aktiveret slidgigt, rygmarvssyndromer, Dupuytrens sygdom (sygdom i bindevævet i håndfladen)
  • Besparelser på medicin såsom ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) && Kortikosteroider (såsom kortison)
  • Reduktion af bivirkninger (42 patienter med kronisk polyarthritis blev behandlet i et 3-ugers indlæggelsesstudie med enten 1600 I.E.
    Der blev administreret E-vitamin eller 50 mg diclofenac (et NSAID) pr. dag. Begge behandlingsgrupper viste sammenlignelige, meget signifikante forbedringer i reumatologiske fund såsom gribestyrke, morgenstivhed, smerter, gangtid og Ritchie-ledindeks. Resultaterne var ikke statistisk adskillelige (KOLARZ et al., 1990).
  • Øget E-vitaminindtag hos gigtpatienter
  • Reduceret E-vitaminkoncentration i synovialvæsken fra betændte
    leddene
  • Typisk dosering: op til 2x600 mg E-vitamin/dag og højere!

Omega-3 fedtsyrer

• har antiinflammatoriske virkninger --> Omega-3 fedtsyrer er antagonister af den proinflammatoriske arachidonsyre (omega-6 fedtsyre, v.a(indeholdt i kød)
• reducere kollagennedbrydningen --&De hæmmer dannelsen af ​​​​budbringerstoffer.
  som forårsager kollagennedbrydning (TNFα + Interleukin-1α/-β)
• Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer…
  • kan ikke omdannes til hinanden
  • konkurrerer om de samme enzymveje
  • De hæmmer hinanden
  • Anbefalet indtag: Omega 3 til Omega 6 i forholdet 1:5
• Disse omega-fedtsyrer har en antiinflammatorisk effekt:
  • γ-linolensyre (Omega-6 fedtsyre, u.a(indeholdt i hampefrøolie eller i kæmpenatlysolie og solbærolie): fortrænger arachidonsyre fra cyclooxygenase/cellemembran, øger PGE1 (Prostaglandiner fra gruppe 1 og 3 har antiinflammatoriske virkninger, mens dem fra gruppe 2 har en proinflammatorisk effekt.) og (små mængder) eicosapentaensyre (EPA)
  • alfa-linolensyre (Omega-3 fedtsyre, u.a(indeholdt i hampfrøolie): fungerer som et neuralt strukturelt lipid, øger PGE3 (antiinflammatorisk effekt)
  • Fiske-/algeolier (indeholder EPA og DHA, hvor EPA er relevant for inflammatoriske processer) i.d.R(findes kun i høj koncentration i fiskeolie):
    De fortrænger arachidonsyre fra cellevægge, øger PGE3 (v.a.EPA (på grund af strukturel lighed med arachidonsyre) forhindrer eicosanoid- && dannelse af inflammatoriske mediatorer

PGE2 fra arachidonsyre

• Arachidonsyre er 90% inkorporeret i cellemembraner ved indtagelse.
• Arachidonsyre fungerer som en forløber for prostaglandin 2 (PGE2).
• SIDE 2 …
  • Fremmer lokal inflammatorisk aktivitet i leddet
  • hæmmer systemisk lymfocytproliferation
  • udløser smerte
  • kan blokeres af: NSAID'er/COX-hæmmere, E-vitamin, histidin,
    γ-linolensyre/Dihomo-γ-linolensyre

SIDE 1 &lavere PGE3 Inflammatorisk aktivitet

• PGE 1 fra γ-linolensyre
• PGE3 fra langkædede omega-3 fedtsyrer (eicosapentaensyre (EPA)) && Docosahexaensyre (DHA)

Mikronæringsstoffer i brusken: 4 bruskbyggesten

1. Kollagenhydrolysat
   Kollagen, som et strukturelt protein, danner det bærende stof i brusk.

• Prolin/glycin (indeholdt i kollagenhydrolysat) er vigtige proteinbyggesten for dannelsen af ​​kollagen.
• kan spare på smertestillende midler
• støtte forbedringen af ​​symptomer

• Crossover-studie (Kilde: Adam M. Therapiewoche 1991;41:2456-61.): Reduktion af smerter og brug af smertestillende midler ≥50%
• • Varighed: 2 måneder kollagenhydrolysat + 2 måneder pause + 2 måneder placebo, n= 52
  • Dosering: 3-4 gram/dag
  • Konklusion:
    • De halvdelen af ​​patienterneDe, der tog kollagenhydrolysat, rapporterede en 50% reduktion i smerte.
    • 69,2% af patienterne med kollagenhydrolysat var i stand til at Halvér indtaget af smertestillende medicin

2. Glucosamin og chondroitinsulfat

• støtte bruskmetabolisme, er byggesten i bruskceller til dannelse af
  bruskkomponenterne og synovialvæsken
• kan gives som supplement til smertestillende medicin og for at spare penge
  dette bidrag
• støtte forbedringen af ​​symptomer (Smerter, ledstivhed, gangbesvær og vanskeligheder med at udføre hverdagsaktiviteter)
• EULAR-anbefaling (Den Europæiske Liga mod Reumatisme) 2003: Glucosamin og chondroitinsulfat blev vurderet med det (højeste) evidensniveau 1A.; h.Der findes studier, der opfylder det højeste niveau af videnskabelig validitet; de er blandt de 10 vigtigste anbefalinger.
• Indikation: mild til moderat slidgigt
• Effekt: Hæmning af progression af primær gonartrose, strukturel modifikation
  (Bruskenedbrydningen stoppes), forbedring af symptomer. (ifølge WOMAC er "Western Ontario and McMaster Universities Osteoarthritis Index" et selvevalueringsspørgeskema, der tjener til at evaluere de vigtigste og mest hverdagsrelevante konsekvenser af slidgigt)
• Mulige bivirkninger: hårtab, svimmelhed, synsforstyrrelser, blodtryksfald, besvimelse (Kilde: Jordan KM, Arden NK, Doherty M m.fl. EULAR-anbefalinger 2003: en evidensbaseret tilgang til behandling af knæartrose. Ann Rheum Dis 2003;62:1145-55)
• Kombinationen af ​​glucosamin og chondroitinsulfat er mere effektiv end det enkelte stof.

--&20% forbedring i WOMAC-smertescore (baseline vs. 24 uger)
(Kilde: Glucosamin/Chondroitin-intervention; Clegg DO et al., New England Journal Med 2006; 354(8):795-808)

3. Hyaluronsyre

• Karakteristika
  • udtalt evne til at binde vand
  • viskøs = gelagtig
• Bestem egenskaberne
  • af kammervandet (øjet)
  • lymfevæsken
  • synovialvæsken
• Forbedrer bruskkvaliteten (langtidseffekt uklar)
• Indikation: Smerter forbundet med degenerative ledforandringer
• Dosering: 3-5 gange intra/paraartikulær med 1 uges mellemrum – eller subkutan eller mundtligt er
  er også muligt
• Mulige bivirkninger: smerte, varmefornemmelse, hævelse (sjælden)
• Studier:
  • Oral hyaluronsyre hos heste med OCD (osteochondrosis dissecans); Kilde: Bergin BJ, et al. Equine Vet J 2006;38(4):375-8
  • Hyaluronsyre 50 mg oralt, humant studie, placebokontrolleret dobbeltblindet studie (Kilde: Ubia A. NutraCos 2007; juli/august: 21-2) à stigningen i "Bodily Pain"-scoren på 11,2 (pointværdi) svarer til en betydelig smertereduktion på 33% (s.<0,05); n = 20

Aminosyrer i ortopædi

Aminosyrer er vigtige i ortopædi for…

• Struktur af hyaline strukturer (hyalin brusk er en form for bruskvæv, der er v.a.placeret i ledbrusken) i bevægeapparatet
• Regulering af knogler &bruskmetabolisme ("bruskbeskyttende middel")
• Derudover en direkte effekt på inflammation && smerte

Eksempler på vigtige aminosyrer

• Histidin
  • Hæmmer dannelsen af ​​patogene immunkomplekser (lave histidinniveauer ved leddegigt!)
  • Påvirker prostaglandiner stofskiftet? (hæmmer PGE2-syntese)
• Tryptofan
  • Forbedrer mobilitet, gangdistance, smerte
• Methionin/S-adenosyl-methionin (SAM)
  • Påvirker frigivelsen af ​​inflammatoriske mediatorer
  • Involveret i glutathionsyntese (efter omdannelse til cystein)

Enzymer i ortopædi = Proteasers virkningsmekanismer

• Proteaser nedbryder proteiner
• Har antiinflammatorisk aktivitet
• Reducer proinflammatoriske cytokiner (IL-1β, TNF-α) og adhæsionsmolekyler såsom z.BCD44 (adhæsionsmolekyler er proteiner på overfladen af ​​celler, der medierer bindingen af ​​en celle til en anden; ved inflammation migrerer adskillige celler ind i det betændte område via adhæsionsmolekyler)
• Støtte fra antioxidante enzymer (superoxiddismutase (SOD), katalaser, glutathionperoxidase)
• Immunmodulerende effekt
• Ødelæggelse af immunkomplekser (immunkomplekser bestående af antistoffer/antigener har svært ved at nedbryde for fagocytter og trænge ind i det omgivende væv via blodbanen, hvor de udløser inflammatoriske processer)
• Smertestillende effekt (indirekte gennem nedbrydning af smertemediatorer såsom kininer) && prostaglandiner, samt direkte gennem virkning på den smertemodtagende sensor (nociceptor)
• Nedbrydning af cellefragmenter i degenerative ledprocesser
• Anti-ødematøs effekt

Virkningsmekanismer for proteaser i ortopædi

Andre mikronæringsstoffer til knogle- og bruskmetabolisme

• B-kompleks vitaminer
  • Vitamin B6: Kofaktor for enzymet, der tværbinder kollagen
  • Positiv indflydelse på symptomer gennem vitamin B12, folsyre (vitamin B9), nikotinamid (vitamin B3)
• bor
  • Antiinflammatorisk, knogleopbygning, metabolisme af steroidhormoner
  • Et bortilskud fører, på grund af dets antiinflammatoriske egenskaber, til en subjektiv forbedring af aktiveret slidgigt. Bor udøver sin effekt ved at reducere ROS (reaktive iltarter) og dets... Hæmning af cyclooxygenase (COX II) og lipoxygenase (LOX), som er mediatorer i den inflammatoriske kaskade. Der er en forekomst af slidgigt i lande med borfattig jord på 20 til 70% (Jamaica, Mauritius). Lande med borrig jord viser en forekomst på kun 0 til 10% (Israel).
• D-vitamin
  • Det er essentielt for calciumoptagelse fra tarmen samt for calciumoptagelse i knoglerne.
• K-vitamin
  • Understøtter knoglemetabolismen gennem dannelse af osteocalcin. Osteocalcin er et protein, der binder calcium i knoglerne.
  • Vitamin K2 (MK-7) hæmmer cyclooxygenase-2 (et enzym, der oxiderer arachidonsyre til PGE2) på en dosisafhængig måde og hæmmer derved syntesen af ​​PGE2 (gruppe 2-prostaglandiner er proinflammatoriske).

Sygdomsmønstre i ortopædi &og ved reumatiske sygdomme

A) Slidgigt

• Den mest almindelige sygdom i bevægeapparatet &og bindevæv: Påvirker cirka 80% af &60-årige!
• Ubalance mellem belastning og modstandsdygtighed
• &Mulige årsager:
  • Genetisk prædisposition (z.BProteinsynteseforstyrrelser med inkorporering af cystein i stedet for arginin)
  • Forkert lastning && Skader/Operationer &Overbelastning, overvægt
  • Mangel på motion &Beskyttende arbejdsstillinger, køn (kvinder oftere), alder
  • Betændelse
  • Metaboliske forstyrrelser (z.BHyperurikæmi, osteoporose, hypertyreose, acidose)
  • Kroniske mikronæringsstofmangler
• Patogenese:
  • Skade på ledbrusken ("hyalinbrusk", suspensions- && støddæmperfunktion), v.ai stresszonerne, med nedbrydning af proteoglykaner (vigtige komponenter i bruskvæv)
  • Ændring i det basiske stof ved afmaskering &&; Adskillelse af kollagenfibre og ruhed af overfladen && Forøgelse af friktionsmodstand
  • Bruskdeformation && knoglestrukturer
  • fuldstændig ødelæggelse af brusk &reaktiv knogleombygning i marginalzonerne (sklerotisk knogle som "ledflade") &og knoglefejl)
  • smerte
  • Muskelreduktion (muskelbeskyttelse af leddet!)
  • Nedgang i styrke
  • Begrænsning af mobilitet op til og inklusive stivhed
• Symptomer på slidgigt:
  • Smerter
  • Ledstivhed
  • Begrænset mobilitet
  • Usikkerhed og ustabilitet
  • Hævelse i leddene
  • Ledstøj

Mikronæringsstoffer og typisk dosering til slidgigt:

• Glucosaminsulfat: ca. 15-20 mg/kg kropsvægt pr. dag; d.h600-2000 mg pr. dag fordelt på 3 doser (~ 3 x 500 mg/dag)
• Chondroitinsulfat: 400-1200 mg/dag (z.B. 3 x 400 mg/dag)
• Methylsulfonylmethan (MSM): 2 x 2 kapsler à 500 mg
• Methionin/SAM: 400-1200 mg
• Niacinamid (vitamin B3): 500-3000 mg (z.B. 3 x 500 mg/dag)
• Vitamin K2 MK7: 100-200 µg (har smertestillende og antiinflammatoriske virkninger; involveret i syntesen af ​​osteocalcin (et protein vigtigt for knogledannelse))
• Omega 3 fedtsyrer: 2000-3000 mg pr. dag; vigtigt: højt EPA-indhold (v.a(Dette er tilfældet med fiskeolier)
• Kollagenhydrolysat: 2,5 gram op til 10 gram
• C-vitamin: 500-2000 mg (i starten også infusioner med 7,5-15 g, 1.(2 gange om ugen): Antioxidant, immunsystem
• E-vitamin: 200-1000 I.Eom dagen; Antioxidant, Energi- &Proteinmetabolisme, bindevæv, knogler
• D3-vitamin: 5000-20.000 I.Edagligt; knogler && tænder (knogleskørhed!)
• Folsyre: 0,4-5 mg
• Tilstrækkeligt proteinindtag (0,8 gram pr. kg kropsvægt)
• Vitamin B12: 50-1000 mcg
• Vitamin B6: 5-50 mg; især for smerter (smertestillende, antiinflammatorisk)
• Kalcium: 600-1000 mg (z.BCalciumcitrat); den vigtigste mineralkomponent i
  knogler
• Bor: 6-9 mg – gigtsymptomer: Bortilskud fører til en subjektiv forbedring af aktiveret slidgigt på grund af dets antiinflammatoriske egenskaber. Bor udøver sin effekt ved at reducere ROS (reaktive iltarter) og dets Hæmning af cyclooxygenase (COX II) og lipoxygenase (LOX), som er mediatorer i den inflammatoriske kaskade. Der er en forekomst af slidgigt i lande med borfattig jord på 20 til 70% (Jamaica, Mauritius). Lande med borrig jord viser en forekomst på kun 0 til 10% (Israel).

B) Leddegigt

• Den mest almindelige primære inflammatoriske sygdom i bevægeapparatet &bindevæv
• Autoimmun reaktion med uklar oprindelse af en destruktiv inflammatorisk reaktion
  mod kroppens egne (bindevævs-)strukturer
• Immunologisk proces fører til
  • Stimulering af B- && T-lymfocytter
  • Frigivelse af arachidonsyre &og deres oxidation Eicosanoider
  • Ledbetændelse (moduleret af prostaglandiner)
• Konsekvenser:
  • smerte && bevægelsesbegrænsning
  • Reduktion i livskvalitet
  • Uarbejdsdygtighed og tidlig pensionering (efter 5 års sygdom er ~50 % af patienterne uarbejdsdygtige!)
  • Lægemiddelinduceret modtagelighed for infektion
  • Gastrointestinale komplikationer forårsaget af medicin (forkorter forventet levetid med ca. 7 år)

• Behandling af leddegigt / Naturlige midler mod gigt
  • En sund (lakto-vegetarisk = plantebaseret mad + mejeriprodukter og æg) kost, nogle gange er det kun en vegansk kost, der er succesfuld
  • Bevægelse, afslapning
  • Fysiske foranstaltninger
    • Aktiv, z.BMuskelstyrkning
    • Passiv, z.BKlassisk massageterapi, elektroterapi
  • varme && kold (z.BRugpude, høsæk, gigtbad)
  • γ-linolensyre (GLA) 150-600 mg, f.eks. indeholdt i hampefrøolie
  • Boswellinsyrer fra røgelse hæmmer lipoxygenase (et enzym, der oxiderer umættede fedtsyrer i nærvær af ilt) og har dermed en hæmmende effekt på leukotriener (proinflammatoriske budbringerstoffer, der frigives fra immunceller).
• Typiske doseringer:
  • Omega-3 fedtsyrer (v.a.EPA (indeholdt i større mængder i fiskeolie): 2000-6000 mg, omdannes i metabolismen til antiinflammatorisk prostaglandin E1
  • A-vitamin og β-caroten: 0,3 mg, hæmmer omdannelsen af ​​arachidonsyre til inflammatoriske mediatorer
  • C-vitamin (vigtigt: høj biotilgængelighed på grund af liposomale bærermolekyler): 160 mg med Qidosha Bio+ System, ellers 500-2000 mg (initialt også infusioner med 7,5-15 g, 1,2 gange om ugen); antioxidant med antiinflammatoriske egenskaber && smertelindring
  • E-vitamin: ca. 1200 I.E., fedtopløselig antioxidant, hæmmer eicosanoidsyntese (hæmning af 5-hydroxylipogenaseaktivitet og dermed hæmning af syntesen af ​​proinflammatorisk prostaglandin PGE2 og leukotriener), central smertestillende effekt
  • D-vitamin: 10.000-20.000 I.E. (d.h10-20 dråber pr. 1000 I.E.), muligvis endda betydeligt højere (se Coimbra-protokollen)
  • Vitamin B12: 1.000 mcg
  • Vitamin B6: 50 mg, særligt gavnligt mod smerter, med smertestillende (smertestillende) og antiinflammatoriske virkninger.
  • Selen: 100-300 mcg, antioxidant, ofte mangelfuld ved gigt
  • Zink: 10-100 mg, forbedrer vævsspændinger, reducerer inflammation, fremskynder sårheling
  • Proteolytiske enzymer (nedbrydning af proteiner ved peptidaser) såsom papain og broelain: smertestillende (direkte effekt på nociceptoren), antiinflammatoriske og dekongestante virkninger
  • Bor: 6-9 mg; bor udøver sin virkning ved at reducere ROS (reaktive iltforbindelser) og hæmme cyclooxygenase (COX II) og lipoxygenase (LOX), som er mediatorer i den inflammatoriske kaskade. Disse forårsager hævelse i leddene, reduceret ledmobilitet og andre gigtsymptomer.
  • Magnesium: 150-300 mg; magnesiumindtag korrelerer positivt med knogletæthed; langvarig behandling med PPI'er (protonpumpehæmmere/"syreblokkere") øger risikoen for magnesiummangel, Clostridium difficile-infektion og osteoporotiske frakturer. Amerikanske epidemiologer ledet af Benjamin Lazarus fra University of Baltimore har nu vist, at kronisk nyresygdom også observeres hyppigere hos patienter med langvarig PPI-brug (JAMA Intern Med 2016, online 11. januar).
  • Kobber: 1-2 mg
  • Mangan: 2-20 mg
  • Folsyre (som folat): 0,4-5 mg
  • Tilstrækkeligt proteinindtag: 0,8 g pr. kg kropsvægt
  • Kalcium: 600-1000 mg (z.BCalciumcitrat), calcium som den vigtigste mineralkomponent i knogler
  • Resveratrol: 500 mg

C) Osteoporose

• Type 1: Postmenopausal osteoporose
  Kønshormonmangel (østrogen, testosteron): Knogleresorption (osteoklaster, hvis aktivitet er hormonelt kontrolleret, nedbryder knoglevæv og skaber nye knoglefragmenter). u.aCalcium frigives til blodbanen &Knogledannelse, hvilket resulterer i en øget frakturrate
• Type 2: Senil osteoporose
  Reduceret knogledannelse og nedsat produktion af D3-vitamin. Dette fører til tab af kortikal (ydre knoglelag) og trabekulær (indre del af knoglen) knogle, med en øget risiko for brud på hofte, lange knogler og ryghvirvler.
• Type 3: Sekundær osteoporose:
  Øget knogletab på grund af medicin (z.B. glukokortikoider) eller andre årsager (z.B.Underernæring/mikronæringsstofmangel)

Normal knogle:

Knogler med osteoporose:

• Øget risiko for osteoporose hos:
  • aluminium (z.Bi lægemidler til neutralisering af mavesyre (såkaldte "syreneutraliserende midler"), såsom Maaloxan eller Masigel)
  • Protonpumpehæmmere (PPI'er)
  • Lægemidler til behandling af epileptiske anfald (såkaldte "antikonvulsiva"), såsom phenobarbital, phenytoin
  • Cytotoksiske lægemidler
  • Glukokortikosteroider og adrenokortikotropin (op til 10% knogletab i det første behandlingsår) (Kilde: Homic, Cochrane Library 2004, 5 randomiserede kontrollerede forsøg)
  • Immunsuppressive midler
  • litium
  • Langvarig brug af heparin (antikoagulant)
  • Suprafysiologisk (d.h(Doser af thyroxin, der overstiger kroppens behov)
  • Præmenopausal brug af tamoxifen (østrogenreceptormodulator)
  • TPN (Total Parenteral Ernæring)
  • Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI'er) (antidepressiva, der blokerer serotonintransportører og derved øger koncentrationen af ​​serotonin i hjernevæsken): Mænd, der bruger SSRI'er, har signifikant lavere knoglemineraltæthed i hofte og lændehvirvel (i et område, der kan sammenlignes med det, der ses ved kronisk kortisonbrug) end kontrolgruppen (dette gælder ikke for andre antidepressiva) (Kilde: Tværsnitsanalyse af 5995 mænd (Osteoporotiske frakturer hos mænd - undersøgelse) Haney EM et al. Sammenhæng mellem lav knoglemineraltæthed og brug af selektive serotonin-genoptagelseshæmmere hos ældre mænd; Arch Intern Med 2007; 167: 1246-1251. Cauley JA et al.; Faktorer forbundet med lændehvirvelsøjlen og den proximale femurknoglemineraltæthed hos ældre mænd. Osteoporos Int 2005; 16: 1526-1537)
  • Konstant høj A-vitaminindtag fra &1,5 mg/dag (ca. 5.000 I.E.), v.aall-trans-retinol øger risikoen for osteoporotiske hoftefrakturerDette gælder ikke for beta-caroten. (Kilde: Nurses Health Study, JAMA 287, 2002, 47-54, 102-103)
  • Indtaget af E-vitamin, beta-caroten og selen viser en signifikant omvendt korrelation med risikoen for knoglebrud.
  • rygere (2564 deltagere; hang J; Antioxidantindtag og risiko for osteoporotisk hoftebrud i Utah: En effekt modificeret af rygestatus; Am J Epidemiol; 2006; 163; 9-17)

Primær forebyggelse i præmenopausen

• Ernæring: B. højt calciumindhold (mejeriprodukter), lavt fosfatindhold (cola, pølse, kød), ikke for højt proteinindhold
• Soleksponering: D-vitaminsyntese i huden (kun mulig fra maj til september på vores breddegrader, ellers er tilskud nødvendigt)
• Undgå/reducer stimulanser: Nikotin, alkohol
• Bevægelse: Sport, fritidsaktiviteter, havearbejde, fitness, styrketræning
• Forhøjede plasmaniveauer af aminosyren homocystein (hyperhomocysteinæmi) Homocysteinniveauer er en betydelig risikofaktor for osteoporose. Sænkning af homocysteinniveauer med vitamin B6, B12 og folsyre (vitamin B9) bør overvejes. (Kilde: Van Meurs; 2406 patienter; Rotterdam-studiet, Longitudinal Aging Study Amsterdam 2004, prospektive, populationsbaserede kohortestudier)
• På B12-vitamin-koncentrationer af &Under 148 pmol har mænd en signifikant lavere knogletæthed i hoften, og kvinder har en signifikant lavere knogletæthed i rygsøjlen. (Kilde: Tucker KL et al.); 2005: Hæmning af osteoblastaktivitet ved B12-mangel)
• Seniorer, vandfaldene, har betydeligt lavere Folsyre niveauer. Et højt folsyreniveau i serum viser sig at være den eneste beskyttende faktor til at reducere risikoen for fald.
  For hvert nanogram/ml stigning i folsyrekoncentrationen falder risikoen for fald med 19 %.
  (Kilde: Hahar D et al.; Ernæringsstatus i relation til balance og fald hos ældre; Et foreløbigt kig på serumfolat; Ann Nutr Metab 2009; 6; 59-66)

Kalcium og osteoporose

• Dosering: 1000 mg samlet dagligt indtag inklusive mad ("normal" mad giver 650-900 mg)
• Absorption: 30-35%; særligt dårlig absorption i tilfælde af mavesyreneutralitet (lavt mavesyreindhold som følge af brug af protonpumpehæmmere); calciumcitrater, gluconater og laktater absorberes bedre.
• Udskillelse: ca. 300-350 mg pr. dag
• Kalciumtilskud: Kardiovaskulær dødelighed stiger ved regelmæssigt meget højt kalciumindtag (Kilde: Dtsch Arztebl 2013; 110(13): A-614/B-546/C-546)

D-vitamin og osteoporose

• Øger calciumabsorptionen og stabiliserer calciumhomeostasen.
• Opretholder knogletætheden
• Påvirker den neuromuskulære funktion
• Dosering: 000-10.000 I.E. D3-vitamin / dag (afhængigt af spejlet)
• Sol – mulig endogen produktion på op til 20.000 I.E./dag; Forudsætning: fuld soleksponering uden solcreme

C-vitamin og osteoporose

• Øger knogletætheden
• Essentiel for kollagen- og knoglematrixsyntese
• Selv en lille mangel fører til knogletab.
• I et kohortestudie med 994 ældre kvinder øgedes yderligere indtag gennem mad 500 mg C-vitamin de knogletæthed Signifikant (stimulerer prokollagendannelse og kollagensyntese som en forløber for knoglematrix). C-vitamin virker synergistisk med østrogen. (Kilde: D.JMorton, San Diego, 29. møde i American Society of Bone and Mineral Research; 15/10/1997)
• Dosering: 2-4 x 500-1000 mg/dag; med liposomalt C-vitamin med høj biotilgængelighed er 180-240 mg/dag tilstrækkeligt.

Magnesium og osteoporose

• Aktiverer enzymer i knoglesyntesen
• Partnere af calcium (magnesiummangel fører til calciummangel)
• Mangel er almindelig ved osteoporose
• Dosering: 300-1.200 mg/dag

Bor og osteoporose

• Borsyre fungerer som en hydroxylgruppedonor i hydroxyleringen af ​​25-hydroxycholecalciferol til 1,25-dihydroxycholecalciferol (d.h... den faktiske aktive form af vitamin D3) i nyrerne.
• Bor viser Synergistisk med D-vitamin, hæmmer proteinnedbrydning
• bor reducerer calciumudskillelsen via urin
• Bor kan forebygge knogleskørhed; i tilfælde af magnesiummangel erstatter bor dets magnesium.
  Funktion, hvorved borkoncentrationen i knoglevævet øges.
• Bor har en positiv effekt på metabolismen af ​​steroidhormoner som en hydroxylgruppedonor. Således Det øger serumniveauerne af 17-β-østradiol og testosteron hos kvinder, hvorved østrogenets effektivitet øges..(Kilde: Journal of Dental Sciences bind 11, nummer 3, september 2016, sider 331-337; Effekten af ​​bor på alveolært knogletab hos osteoporotiske rotter; Konklusion: Inden for rammerne af denne undersøgelse konkluderer vi, at borsyre kan mindske alveolært knogletab i en rottemodel med parodontitis og osteoporose.)

Silicium/Silica og osteoporose

• For mere end 30 år siden udkom den første rapport om siliciums positive virkninger på knoglerne og forskellige andre væv. Siden da er der blevet offentliggjort adskillige undersøgelser om dette emne. (Kilder: Carlisle EM. Silicon: a possible factor in bone calcification. Science 1970; 167: 279–80. Schwarz K, Milne DB. Growth-promoting effects of silicon in rats. Nature 1972; 239: 333–4.)

Arginin && Lysin og osteoporose

Arginins og lysins rolle i knoglemetabolismen (u.a(også for at fremskynde heling af brud)

* Osteocalcin (Synonym: "ben γ-carboxylglutaminsyreholdig p"rød" eller: "BGP", den
Gen: BGLAP) er et peptidhormon. Det produceres i knoglerne af osteoblaster og i tænderne.
Det dannes af odontoblaster og binder sig til hydroxyapatit og calcium.

K-vitamin og osteoporose

• K-vitamin &Calcium fører til en øget knogletæthed i rygsøjlens knogler. (såkaldt hvirvelknogle); Synergisme af vitamin K + calcium + vitamin D3
• K-vitamin er et coenzym af vitamin K-afhængig γ-glutamylcarboxylase: det kontrollerer omdannelser i forskellige proteiner såsom z.Bi osteocalcin (binder knoglecalcium) og matrix Gla-protein (hæmmer inkorporeringen af ​​calcium i arterievæggen). Denne carboxylering er vigtig for proteinfunktionen, fordi den gør deres Bindingsevnen for calcium og dets binding til fosfolipider tillader.
• Vitamin K2 (men ikke vitamin K1) hæmmer også osteoklastaktivitet: Hos kvinder efter overgangsalderen øger vitamin K2 (45 mg) knoglemassen og lårbenshalsens tykkelse sammenlignet med placebo. Hofteknoglestyrken ændrer sig ikke med vitamin K2, men falder signifikant med placebo (målt ved DXA). (Kilde: Randomiseret, placebokontrolleret forsøg; 325 deltagere over 3 år; Knapen MH et al.; Vitamin K2-tilskud forbedrer hofteknoglegeometri og knoglestyrkeindekser hos kvinder efter overgangsalderen; Osteoporosis Int 2007; 18; 963-972)

Fytoøstrogener og osteoporose

• Sekundære planteforbindelser (strukturelt ligner østrogen)
• a. Isoflavoner, lignaner
• Ske z.Bi soja, oliefrø eller fuldkorn
• Samfund hvor soja regelmæssigt indtages har:
  • Lavere forekomst af bryst- og æggestokkræft
  • Færre menopausale syndromer (&<25% vs. 80%)
  • Færre hjerte-kar-sygdomme
  • Mindre osteoporose
• Ved at give Isoflavoner (84 eller 126 mg) forekommer en signifikant lineær effekt.
  Forbedring af knogletæthed i lændehvirvelsøjlen og lårbenshalsen sammenlignet med placebo. (Kilde: Randomiseret, placebokontrolleret, enkeltblindet studie; 90 deltagere over 6 måneder; Ye YB et al.)Sojaisoflavoner dæmper knogletab hos kinesiske kvinder i den tidlige postmenopaus: et enkeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg; Eur J Nutr 2006; 45; 327-334)
• Typisk dosering: Isoflavoner (inklusive genistein): ca. 50 mg/dag (z.B100 g tofu, 100 g sojaspirer)