Vores blodkar transporterer flere tusinde liter blod gennem kroppen hver dag. De fleste mennesker tænker primært på selve blodgennemstrømningen. Karvæggens struktur er dog mindst lige så vigtig.
Fordi blodkar ikke er stive rør, skal de forblive elastiske, modstå stress og samtidig tillade en kontrolleret udveksling af ilt, næringsstoffer og væske.
Med stigende alder, længerevarende sidden, mangel på motion eller vedvarende forhøjet oxidativt stress kan karvæggens funktion og modstandsdygtighed ændre sig. Frie radikaler påvirker vaskulære celler, samtidig med at mikrocirkulationens effektivitet også spiller en vigtig rolle i forsyningen af vævet.¹
Hvorfor karvæggen er så afgørende
Vores blodkars sundhed afhænger ikke udelukkende af kolesterolniveauer eller blodtryk.
Karvæggen består af højt specialiserede endotelceller, kollagenfibre og elastiske strukturer. Den regulerer blodgennemstrømningen, påvirker udvekslingen med det omgivende væv og spiller en rolle i at bestemme, hvor effektivt ilt og næringsstoffer transporteres.²
Endotelet spiller en central rolle i denne proces – det tynde lag af celler, der beklæder indersiden af vores blodkar.
Disse celler reagerer kontinuerligt på mekaniske, metaboliske og biokemiske signaler og er blandt andet involveret i reguleringen af kardiameter, blodgennemstrømning og inflammatoriske processer.
Oxidativ stress er en af de faktorer, der kan påvirke funktionen af vaskulære celler.³
Enhver, der ønsker at forstå vaskulær sundhed, bør derfor ikke kun overveje blodgennemstrømningen, men også selve karvæggens struktur og regulering.
Brændenælde – en traditionel plante med moderne relevans
Den brændende nælde (Urtica dioica) er en af de mest traditionelle lægeplanter i Europa.
Den indeholder en række bioaktive planteforbindelser, herunder flavonoider, phenolsyrer og phytosteroler såsom beta-sitosterol.⁴
Deres antioxidante egenskaber undersøges særligt intensivt. Eksperimentelle undersøgelser viser, at nældeekstrakter kan interagere med reaktive forbindelser og udvise antioxidantaktivitet.⁵
Det betyder, at brændenælden i dag ikke kun er interessant fra et traditionelt perspektiv, men også i forbindelse med forskning i plantebestanddele og oxidative processer.
Vinblad og mikrocirkulation
Røde vinblade indeholder en bred vifte af flavonoider og polyfenoler.
Af særlig interesse er deres videnskabelige undersøgelse i forbindelse med venøse kar og mikrocirkulation.
Kliniske studier med standardiserede vinbladekstrakter undersøgte blandt andet ændringer i mikrocirkulationen og forskellige parametre ved kroniske venøse lidelser.⁶⁻⁷
Polyfenolerne i produktet er også genstand for forskning på grund af deres antioxidante egenskaber og deres potentielle interaktioner med vaskulære strukturer.⁸
Det er netop denne kombination af traditionel anvendelse og klinisk undersøgelse, der har gjort røde vinblade til et vigtigt forskningsemne inden for venøse vaskulære processer.
Hestekastanje og venøs vaskulær funktion
Næsten ingen lægeplante er blevet undersøgt så intensivt i forbindelse med venøs sundhed som hestekastanje.
Dens karakteristiske ingrediens, aescin, er blandt de bedst undersøgte plantestoffer på dette område.⁹
Adskillige kontrollerede studier og en Cochrane-gennemgang har undersøgt standardiserede hestekastanjefrøekstrakter ved kronisk venøs insufficiens.10 Disse studier undersøgte parametre som hævelse i benene, smerter og andre venøse symptomer.
Hestekastanjen indtager derfor en særlig position inden for plantekarforskning, da der findes forholdsvis omfattende kliniske data for den.
Kobber og mangan som komponenter i bindevævsmetabolismen
Ud over sekundære planteforbindelser spiller essentielle sporstoffer også en rolle i de strukturer, som karvægge er opbygget af.
Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv og beskytter cellerne mod oxidativt stress.
Mangan bidrager til normal dannelse af bindevæv og understøtter også beskyttelsen af celler mod oxidativ stress.
Disse udsagn er sundhedsrelaterede påstande, der er godkendt i Den Europæiske Union.
Begge sporstoffer er således fysiologisk relateret til de strukturelle og antioxidante processer, der også er relevante for den langsigtede stabilitet af vaskulært og bindevæv.
Hvorfor karsundhed påvirker flere strukturer
Blodkar er ikke kun opbygget af én type væv.
Endotelceller, kollagenstrukturer, elastiske fibre og antioxidante forsvarssystemer arbejder konstant sammen. Ændringer i et af disse områder kan derfor også påvirke andre strukturer.
Netop af denne grund betragter moderne vaskulær forskning nu forskellige processer parallelt: endotelets funktion, bindevævets stabilitet, mikrocirkulationen samt oxidative og inflammatoriske stressfaktorer.
Planteforbindelser studeres i stigende grad ikke udelukkende baseret på en enkelt, isoleret mekanisme. Forskellige planter producerer forskellige sekundære planteforbindelser, som igen kan være involveret i forskellige biologiske processer.
Brændenælde, vinblad og hestekastanje er fokus for videnskabelig forskning af forskellige årsager – fra antioxidante plantestoffer til mikrocirkulation til venøs vaskulær funktion.
Kilder
[1] Förstermann U, Münzel T. Endotel dysfunktion og vaskulær sygdom. Circ Res. 2006.
[2] Gimbrone MA, García-Cardeña G. Endotelcellebiologi og vaskulær sygdom. Circ Res. 2016.
[3] Madamanchi NR m.fl. Oxidativ stress og vaskulær sygdom. Arteriosklerose Tromb Vasc Biol. 2005.
[4] Chrubasik JE m.fl. Urtica dioica: Gennemgang af dens medicinske anvendelser. Fytomedicin. 2007.
[5] Gülçin I m.fl. Antioxidantaktivitet af Urtica dioica. J Ethnopharmacol. 2004.
[6] Kalus U m.fl. Forbedring af mikrocirkulationen med ekstrakt af røde vinblade. Farmaceutisk forskning. 2004.
[7] Rabe E. m.fl. Effektiviteten af rødt vinbladekstrakt ved kroniske venøse lidelser. Farmaceutisk forskning. 2011.
[8] Terra X m.fl. Druepolyfenoler og vaskulær beskyttelse. Ernæring. 2009.
[9] Sirtori CR. Aescin: farmakologi og terapeutiske anvendelser. Farmakologisk Res. 2001.
[10] Pittler MH, Ernst E. Hestekastanjefrøekstrakt til kronisk venøs insufficiens. Cochrane Database System Rev. 2012.